Digital fotografering giver os en utrolig mulighed for at arbejde på vores computere for at forbedre og manipulere billeder. Optimering af dine eksponeringer under efterbehandling kan gøre et kedeligt, fladt fotografi til et meget mere levende og interessant.
© Kevin Landwer-Johan
Min tilgang til efterbehandling er det meste af tiden at få mine fotos til at se ud, som de gjorde, da jeg tog dem eller med en vis variation i baggrundstonen. Fordi vores øjne ser mere dynamisk rækkevidde end vores kameraer, betyder det, at jeg arbejder på at afbalancere min eksponering og den måde, lyset ser ud på billedet.
RAW eller Jpg.webp?
Hvis dine fotos kun gemmes som jpg.webp, har dit kamera allerede foretaget visse tilpasninger til dem. Det kan have tilføjet nogle slibninger, farvebalancer, kontrasttilpasninger og muligvis manipuleret dem på andre måder. Jpg.webp-billeder, som de er designet til at se godt ud lige fra dit kamera og kræver muligvis lidt eller ingen efterbehandling.
Hvis du beslutter dig for at arbejde på dine jpg.webp-filer, vil du blive udsat for begrænsninger på grund af filkvaliteten. Da dit kamera gemmer jpg.webp-filer, komprimerer det dem og kasserer nogle af oplysningerne fra fotos. Jpg.webps har teknisk lavere kvalitet, hvilket betyder, at de ikke kan klare så meget efterbehandling som RAW-filer gør.
RAW-filer indeholder alle de oplysninger, dit kamera fangede, da du trykkede på udløseren. De ser ikke godt ud, når du først ser dem, fordi kameraet slet ikke har ændret dem under optagelses- og lagringsprocessen.
For at få en RAW-fil til at se godt ud, skal du foretage nogle justeringer manuelt eller bruge en forudindstilling eller handling for at gøre dem til dig. Den tekniske kvalitet af en RAW-fil er overlegen, fordi der ikke går tabt data fra det, dit kamera har optaget. Du har større kapacitet til at være i stand til at manipulere disse filer uden at miste kvalitet.
© Kevin Landwer-Johan
Vælg dine bedste fotos
Fra hver serie fotos, du laver, håber jeg, at du har en række eksponeringsmuligheder at vælge imellem, når du sætter dig ned på din computer. At vælge de bedste billeder til at arbejde med er den første del af efterbehandlingen.
Naturligvis vil du være opmærksom på hovedemnet på dit foto. Er det udsat, som du vil have det? Kan du se, at der er tilstrækkelige detaljer i disse områder af din komposition?
I nogle tilfælde, f.eks. Når du har lavet en silhuet eller bruger svag belysning og høj kontrast, har du muligvis kun lidt eller ingen detaljer i dit emne. Dette er okay, hvis det er det, du vil have.
Men hvis din eksponering for detaljer var din hensigt, og der ikke er nok i dit foto, skal du se på de billeder, hvor du brugte forskellige eksponeringsindstillinger.
Din baggrundseksponering er også vigtig. Forbedrer og understøtter det dit hovedemne? Er det for lyst eller for mørkt? Igen skal du se, om der er detaljer. Når der ikke er nogen detaljer på grund af overeksponering eller undereksponering, vil det være sværere at manipulere disse områder.
© Kevin Landwer-Johan
Brug histogrammet
Dit histogram giver dig oplysninger om toneværdierne i dine billeder. Det viser dig, hvor mest detaljer er, og om du har mistet detaljer i de lyse eller mørke dele af dine kompositioner.
Hvis dit histogram er samlet op til venstre eller højre for diagrammet, hvor grafikken berører toppen, betyder det, at der ikke registreres nogen detaljer i disse områder.
Hvis du kan se et histogram samlet til højre og ramme toppen, har du mistet detaljerne i højdepunkterne. Hvis den er samlet til venstre og rammer toppen, har du mistet detaljerne i de mørke områder.
Hvis dit hovedmotiv er inden for dette interval, og du ville have det til at indeholde detaljer, skal du vælge et foto med en anden eksponeringsindstilling at arbejde på.
© Kevin Landwer-Johan
Brug af forudindstillinger eller manuel manipulation
Lightroom og Photoshop leveres med forudindstillinger og handlinger. Disse kan bruges til at hjælpe med at afbalancere din eksponering. Du kan også downloade mange flere eller oprette og gemme dine egne. Disse værktøjer kan forbedre og fremskynde din efterbehandlingsworkflow.
Jeg valgte ofte en af en række forskellige forudindstillinger, når jeg begynder at efterbehandle et fotografi. Sjældent anvender jeg en forudindstilling uden derefter at finjustere den yderligere. Hver eksponering, du foretager, er forskellig, så for at få dine fotos til at se bedst ud, er manuel manipulation normalt bedst.
Arbejde dine højdepunkter og skygger
Når du har været omhyggelig med at eksponere dit hovedemne godt, er du måske allerede tilfreds med dets toneværdi. Imidlertid kan nogle dele af din komposition stadig have brug for tilpasning for at få dem til at se ud som du vil.
© Kevin Landwer-Johan
Din intention er den vigtigste. Hvordan vil du have, at dit fotografi skal se ud?
Her er to eksempler på forskellige manipulationer foretaget i den samme RAW-fil.
Eksempel et: Mørk baggrund
Jeg ville gøre baggrunden mørkere, så roserne skiller sig ud. Ved hjælp af en forudindstilling, jeg lavede i Lightroom, foretog jeg yderligere manuelle justeringer. Jeg kontrollerede skyderne Blacks, Dehaze, Contrast og Shadows.
Når du foretager denne form for justering for at manipulere baggrunden for dit billede, skal du også være opmærksom på dit hovedemne. Disse skydere foretager universelle ændringer af dine fotos, så de påvirker også dit hovedmotiv.
Med et lyst tonet hovedemne og en overvejende mørk baggrund havde de ændringer, jeg foretog, ikke meget effekt på roserne.
Derefter åbnede jeg billedet med Lightroom-justeringer i Photoshop. På dette tidspunkt mørkede jeg den lyseste del af billedet for at sænke det samlede toneområde.
Der er mange teknikker, du kan gøre mørkere eller lysere bestemte områder af et foto. Jeg foretrækker at bruge Dodge og Burn-værktøjerne indstillet til en lav eksponering for at gøre dette. Jeg brugte også patchværktøjet til at fjerne et par af de lysere områder i baggrunden.
Som et resultat er baggrunden mørkere, og højdepunkterne på rosen er ikke så lyse.
Eksempel to: lys baggrund
For at give et lysere, blødere blik tog jeg Dehaze-skyderen mod venstre og Shadows mod højre. Jeg tilføjede lidt mere sort og lidt kontrast, ellers så billedet for fladt ud.
Dernæst brugte jeg Photoshop til at finjustere højdepunkterne lidt, så de ikke var så lyse.
I begge disse eksempler var mit hovedmål at forbedre roserne, fordi de er mit hovedemne.
Baggrundstonen er også vigtig. Mellem de to eksempler er der den største forskel i baggrundsfarven. Dette har stor indflydelse på den generelle fornemmelse af billedet.
Konklusion
Som med al efterbehandling er der en række forskellige metoder, du kan bruge til at opnå lignende resultater. Her har jeg demonstreret et par teknikker, som jeg er fortrolig med at bruge.
At koncentrere sig primært om tonen i dit hovedemne i forhold til baggrunden er et godt sted at starte, når du efterbehandler. Når du har foretaget justeringer, du er tilfreds med, kan du gå videre og foretage andre ændringer af dine fotos, hvis du ønsker det.
Målet er at eksponere dit hovedemne, som du vil, på tidspunktet for at lave dine fotos. Dette giver dig mere fleksibilitet til at foretage ændringer i efterproduktion og ikke miste kvalitet. Hvis du sidder fast med at arbejde med et hovedemne, der enten er undereksponeret eller overeksponeret, er du begrænset i, hvor meget du kan opnå.
Eksperimentering er den bedste måde at opdage, hvordan du kan lide at arbejde med fotomanipulationssoftware. Der er ingen rigtig eller forkert måde at arbejde med dine fotos på, så længe du opnår det ønskede resultat.
Du vil måske også kunne lide
- Sådan laver du godt eksponerede fotos hver gang. Del 1 - Se lyset
- Sådan laver du godt eksponerede fotos hver gang. Del to: Administration af din eksponering
