Har du nogensinde fotograferet et motiv med svær belysning eller masser af variation mellem lyse og mørkere områder, men var du ikke sikker på, hvilken eksponeringsindstilling du skulle bruge?
En måde at arbejde i sådanne situationer på er at manuelt lege med din eksponeringskontrol og tage en række billeder - problemet med dette er, at det tager tid, og hvis du fotograferer et skiftende miljø (for eksempel en solnedgang, der skifter fra øjeblik til øjeblik) du kan miste 'øjeblikket', mens du får tingene rigtige.
De fleste DSLR'er (og nogle mere avancerede kompakte kameraer) leveres med en funktion kaldet 'Automatisk eksponeringsbracketing'(AEB), som kan være nyttigt at lære at bruge i sådanne situationer.
Ved at vælge det kan du hurtigt tage tre billeder (normalt tre) ved forskellige eksponeringer uden manuelt at ændre indstillinger mellem rammer.
Her er f.eks. Et standardfoto af et husinteriør:
Her er et andet, lidt lysere skud:
Og et tredje, lidt mørkere skud:
Når du vælger automatisk eksponeringsbracketing, vælger kameraet en eksponering (baseret på hvad dens måling synes er rigtig), og derefter tager det et andet billede på begge sider af dette bedste gæt (et over eksponeret (som i det venstre billede ovenfor)) og en undereksponeret (som i højre skud ovenfor)).
På denne måde ender du med de tre billeder i en serie med nøjagtig samme komposition, men ved forskellige eksponeringer, så du kan vælge det bedste senere.
Hvis du har kameraet i burst-tilstand (kontinuerlig optagelse), tages de tre billeder, hvis du holder lukkeren nede i en burst på tre billeder. Hvis du er i single shot-tilstand, tager skuddene, når du trykker på lukkeren tre gange.
Hvert digitalt kamera har forskellige måder at vælge AEB på, ligesom Nikons D70 har en tilgængelig knap på bagsiden (mærket BKT), mens andre (som Canon) har en AEB-indstilling i deres menuer.
Se din manual for at se, hvordan AEB fungerer på dit digitale kamera. De fleste giver dig mulighed for at ændre variationen mellem skud ved forskellige 'stop'. For eksempel vil du måske have en stor variation mellem dine tre skud og vælge et '2-stop'-hul eller måske kun en lille variation og vælge et' halv-stop'-hul. Jeg starter generelt med en '1 stop' variation og arbejder derfra.
PS: for at give dig lidt mere kontrol i tilstanden Automatic Exposure Bracketing kan du bruge den ether i blændeprioritetsfunktion eller lukkerprioritetsfunktion. Brug af AEB i blændeprioritetsfunktion gør det muligt for dig at vælge den blænde, du vil have til billedet, og fortælle kameraet at foretage variationer i skud ved at variere lukkerhastigheden. Alternativt kan du bruge AEB i lukkerprioritetsfunktion til at holde lukkertiden med den hastighed, du vælger, og fortælle kameraet at variere eksponeringen ved at ændre blænden i dine billeder.